Gudbrandsdal Historielag | | sidekart

 

Kistebrevkatalog

Dette er katalogen til artikkelen om kistebrev i norddalen, som Tord Buggeland har artikkel om i Årboka for 2011. Innleiinga startar på side 215 i boka.
Første del av stoffet om kistebreva sto i Årboka for 2010, på sidene 217-252.

Trykking av koparstikk i Åaris. Stikk av Abraham de Bosse 1642.

Thomas Larsen Borup 1726 – 1771

Vi har fortalt om Borup i Årbok for Gudbrandsdalen 2010. Han gjekk i lære og arbeidde som svenn til han kjøpte eit trykkeri i 1756. Det fekk adressa Store Helliggeiststræde 150. Han var både boktrykkar og formskjerar, og han skar tresnitt til mange ”kisteblade” som trykkeriet ga ut. Borup døde i 1770, 44 år gamal, og enka dreiv produksjonen vidare eit års tid. Så gifta ho seg med boktrykkar Johan Rudolph Thiele. Borups trykkstokkar var verdifulle og kunne sjølvsagt nyttast i andre trykkeri etter Borups død. Det fekk ikkje minst Thiele glede av.
Clausen nemner 38 kistebrev utgitt av Borud.

30. Daniel i Løver-Kulen.

Daniel i Løverkulen

Daniels Bogs 6 Kap 17 til 21 Vers
Se her Guds Underverk! Her Daniel nedslænges
i Løverkulen, og med Steen dens Hul tilstænges,
At han skal ej undflye, naar de angribe ham;
Men trots! de tør dog ej, de ligge ned, som Lam.

See og! hvor Kongen, skjønt en Hedning, taus Smerte
Af fældte Blod-Dom, see! hvor han med ængstet Hierte
Gaaer tilig fra sit Slot til Hulen, raaber der
Paa Daniel, faaer Svar , min Gud min Frelser er.

Kiøbenhavn, trykt og faaes tilkiøbs hos T.L.Borup, boende i store Helliggeist-Stræde.

31. Hvalfisken bringer Jonas paa Landet igien

Hvalfisken bringer Jonas paa Landet igien

Jonas 2 Cap 11 Vers.
Her seer du, Læser! sligt et Syn der ej har Mage;

Du Jonas seer, som laae tre Nætter og tre Dage
I Hvalens dybe Bug, begravet, næsten Død
Til sidst den Hvalfisk ham u-skadt af sig udskiød.

Lær, Læser! at skiønt man, som Jonas, vil un… (undvige)
For Himlens Straf, ved Flugt til yderst Kong… (Kongerige.)
Guds Straf dog følger med; men naar man … Bod (giør)
Som Jonas uforfalskt, saa bliver Enden go.. . (god.)

Dobbeltark. Neste ark er limt over og løyner høgre del av det andre verset. Vi forstår kva som skal stå der. Same ark som Clausen 20, der utgitt av Thiele, som har brukt stokkar skorne av Borud.

32. Evæ Døttres, eller Fruentimmernes Livs-Alder

Evæ Døttres, eller Fruentimmernes Livs-Alder

I Dag frsjk, (!), sund og rød, I Morgen bleeg, syg og død.

Skiønhed forgaaer, Dyden bestaaer.

10 Aar, et Barn
En Pige som er ti Aar gammel,
Som Barn vist neppe regnes vil:
Hun tænker alt paa Brude-Skammel,
Endog i hendes Dukke-Spil.
Fra hendes Vugge af man raler
Om Kierlighed og Kiærester;
Men Dyden gierne sidst afmaler
Som Feyl i Amme-Stuer er.

20 Aar, mandvoxen Pige
Ved denne Alder bør en Pige
Forstaae sig paa Huusholdningen,
Og ikke i Romaner kige,
Ey heller stadse Dagen hen.
Thi tænker hun en Mand at tiene
Udi et lyksomt Ægteskab,
Da hielper Stadsen ey alleene;
Ney, den blir ofte Mandens Tab.

30 Aar, ung Kone
(Naar den som) selv er vel opdragen,
(Nu hos en) en kierlig Ægtemand
(Kan legge) hendes Dyd for Dagen,
Da er hun i lyksalig Stand.
Men kand hun ey sig selv regiere,
Er flygtig og forfængelig,
Og Huustroe ikke gider være,
Da falder Freden ud til Krig.

40 Aar, de beste Aar
Naar en fornøiet dydig Moder,
Ved siden af sin Ægte-Ven
Kan glædes ved de vakkre Poder,
Som hun til Dyden leder hen;
Da er der Fryd i hendes Boelig;
Som Husets klare Soel hun er.
Hun med sit Huusfolk lever roelig;
Og Gud har hende meget kiær.

50 Aar, Midalderdommen
Nu lader Moder af at føde;
Nu nærmer Alderdommen sig.
Nu kan den Tanke meest forsøde:
Engang at blive Engle liig.
I Mødre! som i denne Alder
Endnu ey tænker paa at døe,
Betænker, Blomsteret affalder,
Og visner hastig bort som Høe.

60 Aar, gaaer Alderdommen an
Nu bøyes gamle Moders Hoved,
Alt meer og meer til Jorden ned,
Nu ønskes det, som os er loved,
Udi en salig Ævighed.
I sær om Mangel, Nød og Plage
Giør Livet suurt og kummerlig;
Og Alderdommens tunge Dage
er meget sielden frie for slig.

70 Aar, de graae Haar
En Moder, som Gud Naade gver(!),
At naae halvfierdsindstyve Aar,
Ved Børnebørn fornøiet bliver,
Endskiønt hun heel nedbøiet gaaer.
Hun dem velsigner og omfavner,
Og priser Gud for gammel Tid,
Endskiønt hun sine Kræfter savner,
For Livet giør hun dog sin Flid.

80 Aar, Snee-hvid
Her sees en gammel Beste-Moder,
Som længes efter Roelighed.
Med Smil hun kalder Døden Broder,
Og til at døe sig giør bered.
Hun kand sig selv ey hielpe meere;
Men tit ved Sengen holde maae.
Gud hielpe dem, som gamle ere,
Og kand for Ælde neppe gaae.

90 Aar, smaa Børns Spot
Det er kun meget faa som lever
Indtil halvfemsindstyve Aar,
Og skeer det, Lidelser da svever
Om dem, indtil de Himlen faaer.
Da spottes vi af unge Giekke,
som Dyd og Ømhed ey har lært.
Man Børn med os endog tør skrekke,
skiønt saadant ey er Himlen kiært.

100 Aar, Barn igien
See Barnet her sig forestiller,
At Oldemoder er det lig.
Og som med Kameraten spiller.
O! Herren maae forbarme sig.
Gud, lad os ikke leve længer,
End vi kan tænke og forstaae.
Paa denne Alder vi meest trænger
Til ævigt Liv hos Gud at faae.

Kiøbenhavn, trykt hos T.L.Borups Efterleverske, boende i store-Helliggeist-Strædet, og findes sammesteds tilkiøbs.

Produsert av T.L.Boruds enke, altså i perioden 1770-1771. Registrert som nr. 490 hos Clausen og beskrevet av ham. Slike alderspyramider fins det mange utgaver av, både for kvinner og menn.

Nicolaus Møller, 1758 – 1806

Nicolaus Møller var dansk, fødd 1733 i ein boktrykkarfamilie og gift inn i ein annan. Han var son av ein boktrykkar i Viborg som døydde tidleg. Enka, Hedevig Møller, tok med seg trykkeriet til København. Der gifta ho seg att med ein dugande boktrykkar frå Rostock, Christoph Georg Glasing. Han tok over trykkeriet hennar . Glasing var også ein produktiv formskjerar som laga tresnitt til eigne bøker, og dessutan selde han illustrasjonar til andre boktrykkarar. Vi har ikkje registrert noen av Glasings kistebrev i Gudbrandsdalen. Da Glasing døde i 1752, tok stesonen Nicolaus Møller over boktrykkeriet med Glasings trykkstokkar og dreiv verksemda vidare saman med mora. Møller var inspirert av fransk bokkunst og blei i si tid rekna som Danmarks mest dugande boktrykkar. Han trykte den norske diktaren Christian Braunman Tullins skrifter i tre band. Tullin hadde namnet sitt frå Tullia i Fron. I Gudbrandsdalen kjenner vi førebels bare eit dobbeltark frå Møllers trykkeri.
Clausen nemner 13 kistebrev utgitt av Møller.

33. Franciscus I

Franciscus I

Romersk Keiser og Stor-Hertug af Toscana. Fød den 8. Dec. 1708. Formælet den 12 Febr. 1736. Udvalt til Romersk Keiser den 13. Sept. 1745.

Det Østerrigske Huus, ved Dig o store Keiser,
(Uleseleg line) … … reiser.

34. Maria Theresia

Maria Theresia

Romersk Keiserinde og Dronning i Ungarn og Bøhmen. Fød den 13 May 1717. Formælet den 12. Febr. 1736. Kronet til Dronning i Ungarn den 25 Jun. 1745, i Bøhmen den 12 May 1743.
For Mod og Fyrighed Theresia man priser,
Naar hun sig som en Helt og Amazone viser.

Kiøbenhavn, findes tilkiøbs i Friderichsberg-Gaden hos Nicolaus Møller.

Dobbeltark i kiste merkt inni lokket med: I.R.D.E. ANNO 1780. Clausen 234.5

Johan Rudolph Thiele, 1770 – 1814

Han var fødd i 1736 i Westphalen, Tyskland, kom til Købnhavn i 1748 og fekk opplæring og arbeid som boktrykkar. I 1770 overtok han eit etablert trykkeri. Året etter gifta han seg med enka etter Thomas Larsen Borup og fekk Borups trykkeri med på lasset. Han overtok også eigedomen. Der var det ”fersk Pumpevand i Gården og Frugttræer med Lysthus i Haven”. Thiele nytta same adresse som Borup, nemleg Store Helliggeiststræde 150. På den tid måtte boktrykkaren helst ha sitt eige hus. For ingen ville leige ut rom til ein boktrykkar. ”En Presse frembringer, når den er i Gang, en uophørlig Torden i et Hus. De gjentagne Slag ryste Bygningen.” Det blei sagt at etter 10 år førte eit boktrykkeri til at eit nytt hus var som om det skulle vere 30 år gamalt.
Thiele tok over Borups lager av kistebrev og trykkstokkar og førte denne produksjonen vidare med stor kraft. Han blei den største produsenten av kistebrev, og i dag kjenner ein til over 300 folkelege eittbladsark frå hans verkstad, når alle variantar er rekna med.

35. De første Menneskers, Adams og Evas Syndefald

De første Menneskers, Adams og Evas Syndefald

De første Mennesker, Gud syndeløse skabde;
Men den Uskyldighed i Paradiis de tabde.
Der stod et Kundskabs Træ, hvis Frugt Gud dem forbød:
I maae ej smage den, den virker eders Død.

Nu kom Forføreren, den onde gamle Slange
Og sagde: Æder kun, I tør ej være bange!
Hvorpaa først Eva aad, og siden Adam med,
Og bleve Syndere ved slig Ulydighed.

36. Adams og Evas Uddrivelse af Paradiis

Adams og Evas Uddrivelse af Paradiis

Da Synden over var, Guds Bud var overtrædet,

Da foelde Mennesket sig ikke lenger giædet,
Men frygtede for Gud og hans Retfærdighed
Og Eden var da ey for dem et Opholdsted.

Guds Viisdom derfor bød, de skulde strax forlade
Det skiønne Paradiis, for sig ej meer at skade
Ved Livets Træes Frugt, og evig synde her,
En Cherubs Vagt for der en Naade for os er.

Syndefaldet og Uddrivelsen er begge kopierte etter Merians bibel frå 1630. Det er same førelegg som Henning Munch brukte i koret i Vågå kyrkje.
Christie 2,s.14.

37. Kong Nabucadnezar lader kaste de tre gudfrygtige Mand i den gloende Ovn

Kong Nabucadnezar lader kaste de tre gudfrygtige Mand i den gloende Ovn

Ild-Ovnen skues her, hvor Sedrach, Mesach bleve,
Samt Abednego, tre Guds troe Tilbedre,
Kast levende, for de ey vilde efterleve,
At knæle Guddoms-viis for Kongens Billede.
Den Ovn saa stærk var heedt, at dens udslagne Lue
Fortæred Baaten, som stod udenfor; men seet
Guds Engel kan man hos de Tre i Ilden skue,
Og uden … Haar af Ovnen gikk de Tre.

38. Kong Nabocadnezar maa paa Marken at æde Græs med Dyrene.

Kong Nabocadnezar maa paa Marken at æde Græs med Dyrene

Daniels 4 Cap. 33 Vers.
Nabucadnezar, før den vældigste Regenter
Her sees paa Fæets Viis blant Græs at faae sit …;
Han krybendes paa Haand og Fod sin Føde hentet;
Hans Haar er lig en Busk, hans Nægle …
Dog da han havde lært i Støvet sig at bøye
For Kongers Konge, og Gud give Æren
Gud hannem lod …
Lær, Læser!

39. Jomfrue Maria, Jesu Moder

Jomfrue Maria, Jesu Moder

Da Tidens Fylde kom, at Christus vilde fødes,
At ved hans Blod og Død for Synden kunde bødes,
Da sendte Naadens Gud sin Engel, Gabriel,
For at bebude … til Trøst for hver en Sjel.

I Byen Nazareth, Maria nød den Naade
At faae slig Englebud, til hele Verdens Baade:
At hun den Jomfrue var, der skulde føde ham
Som af Johannes fik det søde Navn: Guds Lam.

40. En meget gudfrygtig og christelig Huus-Velsignelse

En meget gudfrygtig og christelig Huus-Velsignelse

Hvo som haver dette Blad i sit Huus, og lever derefter, hannem lykkes alting vel;
Thi HERRENS Velsignelse giør riig uden Møye.

Fortroe dig Gud i al din Tid
Og fæst paa hannem kuns din Liid;
Alting begynd i Herrens Navn
Saa bliver det dig vist til Gavn.

Naar du oplukker denne Dør,
Hos dig da den Bemærkning giør,
At Jesus Christ din Frelser kier
Den rette Dør til Livet er.

Hva du i Guds Navn fanger an,
Det ey for dig mislykkes kan,
Dig ikke hielper Fliid og Kunst,
Er Gud ey med er det omsonst.

I mit Huus du ey bande maae;
Men heller ud af Døren gaae;
Thi Gud han hør det i Himmerig,
Som baade kan straffe dig og mig.

Det er meir tekst på arket. Nederste del er defekt.
Ornament og bilde er skore av T.L.Borup.

41. Bibelske Spørgsmaal og Giensvar.

Bibelske Spørgsmaal og Giensvar.

Nogle nyttige, og for alle Mennesker, som elske den Hellige Skrift, tienlige, og derhos kortelig forfattede Bibelske Spørgsmaal og Giensvar.

(Første spørsmål er uleseleg.)

Hvilke ere døde og aldrig fødte?
Adam og Eva, de første Mennesker paa Jorden. 1 Mos B 1.

Hvilke ere fødte og aldrig døde?
Enoch og Elias. 1 Kong B 2

Hvo har førstegang ofret Herren?
Abel. 1 Mos B 4.

Hvo har raabt til Gud uden Tunge?
Abels Blod. 1 Mos B 4.

Hva er det: Vandet var en Laas, og Nøglen dertil var af Træ; Jægeren jog efter Vildtet, Vildtet undfor og Jægeren blev fangen?
Det er: Da Moses slog med sin Stav i det røde Hav, saa deelde Vandet sig, at Israels Børn med tørre Fødder kunde gaae derigjennem; men Kong Pharao som jog efter dem med sin hele Krigshær, druknede deri. 1 Mos B ..4

Hvilke Søstre have født deres Brødre?
Loths Døtre. 1 Mos. B 19.

Hvo er født og ikke død, er endu i Verden og lever ikke?
Loths Hustrue, som ved Sodoma og Gomorra er bleven til en Saltstøtte. 1 Mos B 19.

Hvem har gjort Herren et velbehagelig Offer, og ikke fuldbragt det? Abraham. 1 Mos B. 22.

(Uleseleg spørsmål.)

For hvem har Soel og Maane staaet stille?
For Josva. Josv. 10.

Hvo har hverken været i Himmelen eller paa Jorden?
Profeten Habakuk. Dan 14.

Hvo har i tre Dage oppholdt sit Liv i Vandet?
Propheten Jonas. Jon. 3.

Hvor blive Øvrigheder kaldte Guder?
I anden Mos. B. 23.

Hvormange Sjele er komne med Jacob i Ægypten?
Halvfjerdesindstyve. 1 Mos. B. 46.

Hvorlænge var de i Ægypti Land?
Fire hundrede og tredive Aar. 2 Mosb. 12.

Hvormange ere efter de Aaringers Forløb atter reiste derfra?
Sexhundredetusinde Mænd, foruden Qvinder og Børn. 2 Mos. B. 12.

Clausen 159. Maihaugen, SS-

42. Kong Frederich den Femte

Kong Frederich den Femte

Konge til Dannemark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsteen, Stormarn og Ditmarsken, Greve til Oldenborg og Delmenhorst, etc, etc. Føtt (!) d. 31 Martii 1723. Formælet d. 11 Decbr. 1743. Kronet den 4 September 1747. Døde den 14 Januarii 1766.

Her seer du Frederich den Femte indtil Brystet,
Erindre dig, hvor højt han Norden har forlystet,
Da han paa Thronen sad og Danners-Krone bar.
Nu lever han hos Gud og Ærens Krone har.

Det finst eit anna kistebrev med Frederik den femte i ei anna kiste på ein annan gard, defekt, uleseleg tekst, men er truleg det same bildet.

43. Dronning Lovise

Dronning Lovise

Dronning til Dannemark og Norge, de Venders og Gothers, Arveprinsesse til Storbritannien, Frankrig og Irland, Churfyrstl. Prinsesse til Brunsvig-Lyneborg, Hertuginde til Slesvig, Holsteen, Stormarn og Ditmarsken, Grevinde til Oldenborg og Delmenhorst, etc. etc.
Fød d. 18 Decbr 1723. Formælet d 11 Decbr 1743. Døde d. 19 Decbr 1751.

Vor før livsalige, nu salige Lovise!
I halve Korpus her kan sees med Perledragt;
Men hvo kan skildre af nu hendes Englepragt?

Dobbeltarket er ein variant av Clausen 249.

44+45. Kronprinds Frederich

Kronprinds Frederich Kronprinds Frederich

Thronarving til Dannemark og Norge etc. etc.

Født 1768 den 28 Januarii. Formælet 1790 den 31 Julii.

Velsigner ham, I Folk! han eders Kaar vil lette,
Og værne om sit Land med vældig Godheds Haand,
Naar han regjere skal som Frederich den Siette
Og skinne ved sin Arv af store Fædres Aand!

46. Kronprindsesse Marie Sophie Frederiche

Kronprindsesse Marie Sophie Frederiche

Kronprindsesse til Dannemark og Norge og Prindsesse af Hessen-Cassel.
Født 1767 den 82 (!) October. Formælet 1790 den 31 Julii.

Velsigner ligesaa Kronprindsens Gemahliude! (n vendt oppned til u!)
Hun er i Sind og Ord sin Moders Moder lig;
Hun vil hvert Landets Barn ved Godhed sig forbinde,
Og Folkets Moder vist i Gjerning viise sig.

47. Dronning Sophia Charlotte

Dronning Sophia Charlotte

Dronning af Engelland, Frankerig og Irrland, fød Prinsesse af Meklenborg-Strelitz etc. etc. etc.
Fød den 19 May 1744. Formælet den 8 September 1761.

Skue her de Engelskes høytelskte Landets Moder,
Som Storbrittaninen har skiænket Konge-Poder.
Hun bildes her til Hest udi sin Majestet;
Men hendes Dyder kand ey Ord afbilde ret.

48. Kong Georgius den Tredie

Kong Georgius den Tredie

Kong af Engelland, Frankerige og Irrland, og Churfyrste til Brunsvig-Lyneborg etc. etc. etc. Fød den 4 Juni 1738. Kom til Regieringen den 25 Octbr 1760. Formælet den 8 Sept 1761.

Se Britters Konge her som Helt til Hest at ride;
Om af Historien du meer om ham vil vide:
Så viid, Hans Majestet og Folkets Frihed er
I heele Engelland forbundne meget nær.

Clausen, 303.5

49. Seks kongelege personar på eit ark

Seks kongelege personar på eit ark

To rader med tre portrett i kvar rad. Øvst frå venstre:
Christian den Syvende, Caroline Mathilde, Kronprins Frederik.
Nederste rekke: Prins Christian Frederik, Marie Sophie Frederike, Prinsesse Caroline. Under kvart portrett ein tekst. Her tar vi med eit eksempel:

Caroline Mathilde

Dronning til Danmark og Norge etc. etc.
født 22de julii 1751, formælet 8de Novbr. 1766,
kronet 1ste Maii 1767, og død i Zelle 10de Maii 1775.

Det Majestætiske hos kongelige Dyder,
Til hele Folkets Lyst, saaes Nordens Dronning pryde.
Da Gud vor Christian sin Caroline gav,
Vi i Mathilde saae en Moders Sindelav.

Dette var den ulukkelege dronninga som svært ung blei gift med ein sinnsjuk konge, som blei elskarinna til Struensee og sette hans barn til verda, og som etter at Struensee var avretta på skafottet blei send ut av landet og døde 24 år gamal.

På kvart bilde under teksten:
Kiøbenhavn, til kiøbs hos Joh. Rud. Thiele.

50. Christian Jakobsen Drakenberg

Christian Jakobsen Drakenberg

Afbildning paa den bekiende 146 aarige Nordmand, Christian Jakobsen Drakenberg, født i Stavanger Amt i Norge, paa Blomsholm i Skiede Sogn, den 18de November 1626, død i Aarhus i Jylland den 9de October 1772.
Hans Levnetsbeskrivelse er korteligen hosstaaende.

(Utdrag av teksten)
Christian Jakobsen Drakenberg er født i Stavanger Amt i Norge, paa Blomsholm i Skiede Sogn, den 18de November 1626. Hans Fader var Kapitaine Jakob Drakenberg, og hans Moder Margarethe Elisabeth Juell. Allerede i sin Ungdom opofrede han sig til den kongelige i Holmens Tjeneste. – - -
Han har levet under syv Konger, – - – .

Clausen 232. Maihaugen, SS-31048.

51. Buxekrigen

Buxekrigen

Af Galskab og Daarlighed Verden er fuld;
Her sladdres, her slamres og trættes.
Det er ikke altid det kostbare Guld,
For hvilket i Harnisk man sættes.

Syv Qvinder jo om eet Par Buxer kan slaaes,
Enhver af dem Magten vil have.
Naar Kierlighed Kjønnet saaledes omgaaes,
Maa Verden jo snart gaae af Lave.

Men Manden, som Buxerne slipper saa let,
Og lader sig saa coujonere,
Han bør uden Buxer at løbe sig træt,
Og aldrig at eje dem mer.

Uleselig tekst på vårt ark. Teksten er derfor gjengitt etter fig. 31 i Clausen 1973. Det er likevel ikke heilt same utgave. Sjå elles Clausen 507. Tresnitt kopiert etter koparstikk frå Albrecht Schmid, Augsburg.

52. Ære-Krands

Ære-Krands

Bildet er defekt og teksten vanskeleg å få samanheng i.

53. Den menneskelige Leve-Alder

Den menneskelige Leve-Alder

I Dag rød. I Morgen død.

Af Jorden
Fra Jorden vi udstamme,
Hvo er, som sig vil skamme
Ved denne vor Oprindelse?
I Paradiis, i Eden,
Begyndelsen jo skedte,
Med allerførste Menneske.

10 Aar, et Barn
Før Barnet selv paa Gulvet gaaer,
Man Vanart hos det spore kan.
En kierlig Faders Tugt og Riis,
Formaning, Ord, Moralen viis,
Paa Dydens Vei det fører an.

Vidare eit vers for kvart ti-år fram til ”100 Aar, Barn igjen”.

Alderstrapp med eit par, mann og kvinne, på hvert trinn.

Clausen 491. Maihaugen SS-15405.

54. Europa

Europa

Nesten halve bildet borte på høgre side. Teksten delvis defekt – ingen samanheng.

Europa. Er 900 Miile i Længden, og 550 Mile i Br .
Den første Verdens Part, Europa, er vel liden
… … de øvrige, men seyrer dog i Striden
Om Kunst og Vittighed, imod de andre Tre,
Som alle bære Agt for Europæerne.
Clausen 466.

56. Africa

Africa

Bilde og tekst er defekt.

57. America

America

Den fierde Verdens Part America, er kaldet,
Hvis ny Opdagelse i Spanskes Lod er faldet.
Her findes Guld og Sølv og mange rare Ting.
Dens Sukker, Kaffe og Tobak gaae vidt omkring.

Th. Petersen, 1842 – 1873

I 1820-1830-åra blei det nærast slutt på produksjonen av danske kistebrev. Då kom tyske folkelege ark frå Neuruppin, framstilt som litografiske trykk, og tok over marknaden. Men ein mann, Thøger Petersen i Hjørring i Nord-Jylland, ga ikkje opp kistebrevet. Han var fødd i 1826 og arbeidde som bokbindar og bokhandlar. I 1842 tok han i bruk ei boktrykkarpresse. Thøger samarbeidde med ein xylograf eller treskjerar, Nils Olesen Lørslev, og dei to tok til å lage kistebrev som tresnitt. Dei kopierte eldre kistebrev, og dei laga nye i ulike sjangrar. Clausen har forsøkt å rekne ut produksjonen, han skriv at Thøger Petersen minst ga ut 150 000 bildeark. I dag skal det finnast ca. 100 av dei att.

58. Ole Høiland

Ole Høiland

(Utdrag av teksten)
Denne berygtede Mand er født i Bjellands Præstegjæld i Lister og Mandals Amt i Norge, hvor hans Fader var Skovhugger. Ualmindelig smuk, rask og smidig, med aabne og ædle Træk tiltrak han sig alles, især de skjønnes Opmærksomhed. – - – Han besluttede at danne en Bande modige Mænd, hvis Hensigt skulde være, at stjæle og røve fra de Rige til Uddeling blant de Fattige og Ulykkelige. – - – Høilands frie dage afvexledes med at stjæle og røve; men tilsidst blev han forraadt – - – . – - - som Fange paa Aggershuus Slot i Norge, hvor han endnu var 1836. Denne Mand, hvis Navn er hellig i de fattige Nordmænds Munde, er nu 46 Aar gammel.

Rundt bildet ei vise på åtte vers til melodien ”Dig ælskte Frankrig mit Farvel jeg byder”. Visa tar til slik:
O, haarde Skjæbne! Du saa mange saarer,
og leder paa den mørke Verdens Sti!

Dette arket som syner den norske stortjuven Ole Høiland (1797 – 1848) i fengsel, er laga omkring 1843. Clausen 279. Maihaugen SS – 48145.

Kistebrev fra Jönköping, Sverige

Produksjonen av kistebrev i Jönköping kom seint i gang og kunne derfor halde på uten serleg konkurranse. For i Lund var det slutt med å sende ut kistebrev i 1816.
Johan Pehr Lundström, (1783 – 1868), kjøpte et trykkeri i Jönköping i 1806 og dreiv det sjølv til 1851. Han arbeidde det opp til å bli eit av Sveriges største. Han trykte ca 400 boktitlar, mellom dei salmebøker og preikesamlingar. J.P.Lundström ga ut mange folkelege bildeark, kistebrev, og han hadde ein stor bildefabrikk der kvinner og barn sto for handkoloreringa av dei mange arka.
Noen av Lundstrøms trykkstokker er i Nordiska Museet i Stockholm.

Den yngre broren, Nils Eric Lundström, (1799 – 1842), hadde trykkeri frå 1825 og begynte med kistebrev frå 1829.

De fleste kistebreva frå Jönköping hadde religiøse og bibelske motiv, og serleg Det nye testamente var godt representert. Men dei selde også svenske kongar og dronningar og folkelege motiv som alderstrappa og kjærleikstreet. Begge trykkeria kopierte motiv etter eldre danske ark, og begge hadde også trykkstokkar etter trykkeri i Lund og København.

Produksjonen i Jönköping kan dokumenterast, og Bringéus fortel at J.P.Lundström ga ut 413 opplag med kistebrev, mens N.E.Lundström sende ut 232 opplag. Kvart opplag var gjerne på 1000 trykk, men kunne vere større. Kistebrev frå Jönköping blei selde over heile Sverige, og dei kom også til Gudbrandsdalen.

Dei svenske kistebreva fann vi i ei rosemåla kiste med innskrifta Barbra Tronsdatter Walberg 1854. Der var det også tyske litografi frå Neuruppin. Dette er einaste gongen vi har sett tyske ”Bilderbogen” som kistebrev i Gudbrandsdalen.

59. Christus läres att bedja

Christus läres att bedja

Tekst.
Jönköping 1841. Tryckt hos Nils Erik Lundström.

60. Kristus i Grafwen.

Kristus i Grafwen

Mye tekst.
Jönköping 1842 hos N. E. Lundströms Enke.

61. Carl XIV Johan. Sveriges och Norriges Konung

Carl XIV Johan. Sveriges och Norriges Konung

Jönköping 1842 hos J. P. Lundström.
To like ark i same kiste.

62. Dessa Heders-Kransar

Dessa Heders-Kransar

tilägnas varje redlig och rettskaffen
Svensk Bonde.
Jönköping 1844. Tryckt hos N. E. Lundstrøm Enka.

63. Gubb-Qvarnen

Gubb-Qvarnen

eller Konsten att göra gamle Männ unga och sköna.
Mye tekst.
Jönköping 1842 hos Direct. I. P. Lundström.

Tillegg

I ei kiste finst det eit fragment av eit kistebrev. Truleg viser det Josephus den Anden og er eit Skindergade-trykk, altså utgitt av Johan Jørgen Høpffner i København. Clausen 279.5.

Litteratur

Sjå fyldigare litteraturliste etter artikkelen i 2010
Nils-Arvid Bringéus. Skånska kistebrev. Lund 1995.

- – Kistebrev tryckta i Jönköping. Jönköping 1999.
Tord Buggeland. Figurmaling i Gudbrandsdalen. Oslo 2009.
Sigrid Christie. Den lutherske ikonografi i Norge inntil 1800. Oslo 1973. 1-2.
V. E. Clausen. Det folkelige danske træsnit i etbladstryk 1565 – 1884. Kbh. 1985.
V.E. Clausen. Folkelig grafik i Skandinavien. Kbh. 1973.
Harald Ilsøe. Bogtrykkerne i København og deres virksomhed ca. 1600 – 1810. Kbh. 1992.
Camillus Nyrop. Bidrag til den danske boghandels historie. 1-2. Kbh. 1870.
Ilsøe s. 158ff.

Clausen 1985, Ilsøe s. 172ff., Nyrop 2, s. 58.

Christie 2,s.14.

Bringéus. Jönköping 1999.

Bringeus. Jönköping.s.116f.

Bringeus. Jönköping. s. 210f.

Bringeus. Jönköping. s.318.

Bringéus Jönköping s. 376f.

Bringéus. Jönköping. s. 364-366.


Return to top